Dropfod

Af akupunktør Brian Christiansen

Fakta

Årsagen til dropfod skyldes en tilstand hvor anklen og muskler på forsiden af anklen er svækket. Foden kommer derfor til at "hænge" nedad (Engelsk ”drop”, der betyder ”falde”). Tilstanden kan skyldes skader på muskler i underbenet, skader på nerver, der forsyner de pågældende muskler, blodprop i hjernen, nervesygdomme, fejlslagne knæoperationer, diskusprolaps, forgiftninger og sukkersyge. Nerven, der forsyner de ovennævnte muskler (peroneus), kan komme i klemme oppe ved knæet og derved svække muskulaturen.

Symptomer

Fodledets bevægelse bliver hæmmet, så foden ikke kan bøjes op. Foden hænger ved gang, og personen har nemmere ved at falde over gulvtæpper og lignende, da foden ligesom hænger lidt bagefter.

Lægelig behandling

Der findes ingen egentlig lægelig behandling af dropfod, men benskinner af kulfiber, plast eller aluminium kan benyttes ved lammelser (pareser) i underbenet og tilpasses den enkelte person. Alle disse skinner er som oftest lægeordineret og derfor søges via serviceloven.

Til afhjælpning af problemet kan man bla. bruge dropfodsbånd (fra lemco.dk) hvorved foden bliver bundet/rettet op, og så man ofte kan bruge almindelige sko.

Akupunktur behandling

I ca. 25% tilfælde kan dropfod helbredes med en enkelt akupunkturnål. Metoden er udviklet af japaneren Yamamoto, og nålen sættet meget nøjagtigt i et punkt mellem øret og øjenbrynet.

Hvis dette ikke virker er der stadigvæk ca. 80% chance for at hjælpe med en kombination af tre akupunkturformer: AcuNova (Akupunktur 2000), NPSO og krydskanal akupunktur.

Læge med dropfod

Tilbage til smerter og sportsskader



Design: MediaConnect ApS